Nye avlsværdital for frugtbarhed og kalvesundhed

18-08-2026 – Med avlsværdivurderingen i august 2026 introducerer CDCB tre nye egenskaber, der giver kvægbrugere ekstra information om frugtbarhed og kalvesundhed:

🔹 FSC – Første inseminering til drægtighed
Viser, hvor hurtigt døtre bliver drægtige efter første inseminering. Højere FSC er mere fordelagtigt med færre dage mellem første inseminering og drægtighed. FSC kan især være interessant i besætninger, hvor den frivillige ventetid varierer fra ko til ko.

🔹 RSP – Resistens mod luftvejssygdomme
Viser den forventede genetiske modstandsdygtighed hos afkommet mod luftvejsproblemer som kalv. En højere værdi betyder større forventet modstandsdygtighed.

🔹 DIA – Resistens mod kalvediaré
Viser den forventede genetiske modstandsdygtighed hos afkommet mod kalvediarré. Også her gælder det: Jo højere værdi, desto bedre.

Hvad betyder det i praksis?
De nye egenskaber giver flere muligheder for at avle efter bedre frugtbarhed og sundere, mere robuste kalve. FSC kan bruges sammen med eksisterende frugtbarhedsegenskaber. RSP og DIA bør primært betragtes som supplerende egenskaber i et bredere avlsmål.

Da sikkerheden og den genetiske variation for de nye kalveegenskaber stadig er begrænset, anbefaler ABS, at RSP og DIA på nuværende tidspunkt ikke vægtes for højt ved valg af tyre.