Mød Dansk ABS på Agro Nord

04-03-2019 – Kom og mød os på Agro Nord på onsdag d. 6. marts, hvor vi byder på ost og lidt at drikke. Ved standen præsenterer vi 10 døtre efter ABS-tyre – Monterey (tre døtre), Aftershock, Zelgadis, Gerard, Cancun, Merrick, Harper og Boastful.

Mød vores team af avlsrådgivere suppleret med specialister fra Genus ABS og hør om fordelene ved den nye Sexcel kønssorterede sæd udviklet af ABS. Sexcel giver relativt 10% bedre drægtighed sammenlignet med sæd sorteret med den gamle teknik som andre kvægavlsforeninger anvender. I praksis er der stort set ikke forskel på drægtighedschancen med Sexcel og konventionel sæd.

Vi præsenterer også optimeret avlsstrategi der kombinerer Sexcel-sæd af verdens bedste Holstein tyre med sæd af britiske blåhvid tyre der er meget sikkert afprøvet til krydsningsbrug i over 800 Holstein besætninger.

Vi har specielle AgroNord tilbud på en række spændende tyre – kom og gør en god handel!

Vi ses på AgroNord.