Jersey nyheder fra ABS – december 2022

15-12-2022 – ABS har et stort globalt avlsprogram for Jersey med hovedvægt på USA og fokus på ydelse, malkeorganer og sundhed.

I Dansk ABS er vi glade for at tilbyde danske Jersey-brugere tyre med anderledes afstamninger og stor fremgang for især ydelse og malkeorganer. Læs om erfaringerne med ABS Jersey i praksis her; https://www.danskabs.dk/super-resultater-med-abs-jersey/

Dansk ABS laver også GMS avlsplaner i Jersey besætninger. En avlsplan i det unikke GMS-program tager hensyn til afstamning, laktationsindeks mv. og kan suppleres med lineær kåring hver 5-6 uge. Efterfølgende overfører vi avlsplanen til DMS, så det er let for dig og din inseminør at se tyreforslag i det daglige.

Sammen med dig fastlægger vi en overordnet strategi for brug af Sexcel-sæd, så du får det ønskede antal kvier og anvender kødkvæg på de dårligste dyr. På den måde kan vi yderligere optimere avlsfremgangen i din Jersey-besætning.

Udvalgte Jersey-tyre

For øjeblikket har vi sæd til rådighed af otte Jersey-tyre, og vi får løbende nye hjem. Følg med på vores hjemmeside: https://www.danskabs.dk/product-category/jersey/

BECKS {6} (Westport{5} x Got Maid x Lars) avler stor fremgang for mælk (+740) med positive procenter = imponerende +110 pund protein & fedt. Forvent moderate størrelse, men åbne og dybe køer, med gode malkeorganer. Meget høj levetid (+5.5), super døtrefrugtbarhed (+1.0) og prima yversundhed (+2.81). BECKS er A2/A2 og har gJPI +162 og gCM +736.

COLONEL ( JX Chief x Bancroft x Promise) har en kæmpe fremgang for mælk (+1.428) med en lille minus i procenter. Forvent at COLONEL avler super sundhedsegenskaber, med en levetid på +6.9 og en døtrefrugtbarhed på +0.4. Døtrene er gennemsnit størrelse med en meget åben rib. Imponerende malkeorganer (+16.00) med kæmpe fremgang for både for- og bagyver. Gennemsnit længde patter med en ideel patteplacering – perfekt til robotbesætninger. +16 for malkeorganer, gode sundhedsegenskaber og A2/A2 gør COLONEL til et sikkert valg.

COTTAGE {5} (JX Calvin x Prop Joe{3} x Dimension) avler gennemsnitlig mælkemængde med meget høje fedt & protein procenter. Døtrene er store, dybe og åbne med super malkeorganer (+12.00) der er stærkt vedhæftet i både for- og bagyver.

DANBURY {5} (Viceroy x Enzo {3} x World Cup {4}) avler stor fremgang for mælk (+699 pund) med +71 pund fedt + protein, lidt større køer, super malkeorganer (+14.00) og høj levetid (+4.4). Yverne er virkelig godt tilhæftet i både for- (+3.70) og bagyver. DANBURY har JPI +94 JPI.

DENSITY (Steve x Viceroy x Soprano{4}) har lille plus for mælk med meget høje procenter og hele 96 pund fedt & protein samt imponerende levetid (+3.8). DENSITY avler åbne og malkeprægede køer med parallelt stillede lemmer og veltilhæftede malkeorganer. Lidt længere patter gør ham velegnet i robotbesætninger. DENSITY har JPI +114 JPI.

JOINER (AltaMontra{6} x VJ Hjort x Pilgrim) avler høj mælkemængde (+851 pund) og +116 pund fedt & protein samt høj levetid (+2.9), døtrefrugtbarhed (+1.7), gJPI +144 og er tyrefar. Forvent større køer og super lemmer som er parallelle bagfra. Udmærkede malkeorganer med fremgang for både for- (+1.30) og bagyver. Lidt lange patter med en central patteplacering.

KALAHARI (Regency x Dominos x Addison) har nu 697 malkende døtre i 145 besætninger. KALAHARI avler høj ydelse med meget gode procenter. Døtrene er store, stærke og dybe af krop med super malkeorganer. Især foryvertilhæftning (+2.10) og yverdybde er helt i top (+1.40). Positiv døtrefrugtbarhed (+1.4) og høj levetid (+2.3). KALAHARI har JPI +103.

VACUUM-PP (Dalton-P x Viabull-P x Speed) avler gennemsnitlig mælkeydelse. Særdeles positiv for management-egenskaber med lavt celletal og høj levetid. VACUUM-PP er et fremragende valg til forbedring sundhed, malkeorganer (+8.40), lemmer & klove og holdbarhed.

WILCO (Chrome x Fastrack x Volcano) avler masser af mælk med +764 pund og +93 pund fedt + protein samt høj levetid. WILCO avler større, åbne køer og super lemmer som er parallelle bagfra. Imponerende malkeorganer (+15.00) med kæmpe fremgang for både for- og bagyver. Lidt lange patter med en ideel patteplacering – perfekt til robotbesætninger. +15 for malkeorganer, gode sundhedsegenskaber og A2/A2 gør WILCO til et sikkert valg.

WHATSUP (Mighty x Fastrack x Volcano) avler masser af mælk med +419 pund og +116 pund fedt + protein samt høj levetid. WHATSUP avler større, åbne køer og super lemmer som er parallelle bagfra. Udmærkede malkeorganer med fremgang for både for- og bagyver. Lidt lange patter med central patteplacering. Glimrende robottyr.

WYOMING (JX Dashiell {6} x Fastrack x Volcano) avler høj ydelse med +490 pund mælk og +62 pund fedt + protein. Samt høj levetid (+1.9) og døtrefrugtbarhed (+1.5). WYOMING avler stor, bred og åbne køer med super lemmer som er parallelle bagfra. Meget gode malkeorganer (+9.80) med fremgang for både for- og bagyver. Lidt længere patter med central patteplacering gør ham til sikkert valg i robotbesætninger.