Jersey nyheder fra ABS april 2022

15-04-2022 – ABS har et stort globalt avlsprogram for Jersey med hovedvægt på USA og fokus på ydelse, malkeorganer og sundhed. Heldigvis er flere og flere ABS Jersey-tyre nu til rådighed for sædeksport til EU.

I Dansk ABS er vi derfor glade for at kunne tilbyde danske Jersey-brugere tyre med anderledes afstamninger og stor fremgang for især ydelse og malkeorganer. Læs om erfaringerne med ABS Jersey i praksis her Jersey artikel Dec 2021

Dansk ABS laver også GMS avlsplaner i Jersey besætninger. En avlsplan i det unikke GMS-program tager hensyn til afstamning, laktationsindeks mv. og kan suppleres med lineær. Efterfølgende overfører vi avlsplanen til DMS, så det er let for dig og din inseminør at se tyreforslag i det daglige.

Sammen med dig fastlægger vi også en overordnet strategi for brug af Sexcel hunsæd, så du får det ønskede antal kvier og anvender kødkvæg på de dårligste dyr. På den måde kan vi yderligere optimere avlsfremgangen i din Jersey-besætning.

Udvalgte Jersey-tyre

For øjeblikket har vi sæd til rådighed af otte Jersey-tyre, og vi får løbende nye hjem. Følg med på vores hjemmeside: https://www.danskabs.dk/product-category/jersey/

COTTAGE(5) (Calvin x Prop Joe(3) x Dimension) avler gennemsnitlig mælkemængde med meget høj fedt og protein procent. Døtrene er store, dybe og åbne med super malkeorganer (+14.10) der er stærkt vedhæftet i både for- og bagyver. aAa 462 er unik.

DENSITY (Steve x Viceroy x Soprano(4)) har lille plus for mælk med meget høje procenter og hele 99 pund fedt + protein, samt imponerende levetid (+3.8). DENSITY avler åbne og malkeprægede køer med parallelt stillede lemmer og veltilhæftede malkeorganer. Lidt længere patter gør ham velegnet i robotbesætninger. DENSITY har JPI +118 JPI.

JOINER (AltaMontra(6) x VJ Hjort x Pilgrim) avler høj mælkemængde (+767 lbs.) og +118 pund fedt + protein samt høj levetid (+3.2), gJPI +148 og er tyrefar. Forvent større køer og super lemmer som er parallelle bagfra. Udmærkede malkeorganer med fremgang for både for- (+1.30) og bagyver. Lidt lange patter med en central patteplacering.

KALAHARI (Regency x Dominos x Addison) har nu 423 malkende døtre i 106 besætninger. KALAHARI avler høj ydelse med meget gode procenter. Døtrene er store, stærke og dybe af krop med super malkeorganer. Især foryvertilhæftning (+1.80) og yverdybde er helt i top (+1.30). Positiv døtrefrugtbarhed og høj levetid (+2.3). KALAHARI har JPI +109.

NORM HENRY (4) (Danny(3) x Fasttrack x Volcano) avler stor fremgang for mælk (+880 lbs.) med +105 lbs. fedt + protein, lidt større køer, super malkeorganer (+7.20) og høj levetid (+1.5). Yverne er virkelig godt tilhæftet i både for- (+1.60) og bagyver. Lidt lange patter med tæt patteplacering. NORM HENRY har JPI +121 JPI.

VACUUM-PP (Dalton-P x Viabull-P x Speed) avler gennemsnitlig mælkeydelse. Særdeles positiv for management-egenskaber med lavt celletal og høj levetid. VACUUM-PP er et fremragende valg til forbedring sundhed, malkeorganer (+8.10), lemmer & klove og holdbarhed.

WHATSUP (Mighty x Fastrack x Volcano) avler masser af mælk med +490 lbs. og 126 lbs. fedt + protein samt høj levetid. WHATSUP avler større, åbne køer og super lemmer som er parallelle bagfra. Udmærkede malkeorganer med fremgang for både for- og bagyver. Lidt lange patter med central patteplacering. Perfekt til robotbesætninger.

WISEMAN (Steve x Fastrack x Volcano) avler meget høj mælkemængde med +924 lbs. og 154 lbs. fedt + protein samt høj levetid. WISEMAN avler lidt større og åbne køer med super lemmer som er parallelle bagfra. Udmærkede malkeorganer med fremgang for både for- og bagyver. Lidt længere patter med central patteplacering. Perfekt til robotbesætninger. WISEMAN har gJPI +138, gCM +673 og er dermed tyrefar.